23948sdkhjf

Bestseller-ejer vil købe Stylepit

Anders Holch Povlsen har fremsendt et købstilbud på den nødlidende online tøjforretning.
Det er sket gennem Aktieselskabet af 14.10.2012, som er ejet af Bestseller. Selskabet tilbyder de øvrige aktionærer 0,20 kr. pr. aktie, hvilket svarer til en præmie på 100 procent i forhold til den kurs, hvortil der kan tegnes aktier i en aktuel kapitaludvidelse. Det oplyser Stylepit i en fondsbørsmeddelelse.

Bestseller-selskabet ejer i forvejen 24 procent af aktierne i Stylepit, og man oplyser samtidig, at man agter at udnytte samtlige tegningsretter, man har fået tildelt i forbindelse med kapitaludvidelsen.

En række investorer i Stylepit har allerede givet et betinget tilsagn om at sælge deres ejerandel til Bestseller-selskabet, og falder disse handler på plads, vil Aktieselskabet af 14.10.2012 sidde på 48,2 procent af aktierne.

Målet er dog at sikre sig 50,01 procent af aktierne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079